Digitalt dukketeater i Puppet Pals

 



Af Petter Wibroe og Kim Byrding
 


Målgruppe:
Vuggestuebørn og børnehavebørn (1. aktivitet), børnehavebørn fra 4 år (2. aktivitet)

Varighed: En dag (1. aktivitet), en uge (2. aktivitet)

Læreplanstemaer:
Sprog
Kulturelle udtryksformer
Sociale kompetencer
Personlig udvikling

Lad børnene animere deres sange og historier 
Puppet Pals HD - Director's Pass er en app, hvor man kan lave sit eget digitale dukketeater. Man kan tilføje sine egne skuespillere og baggrunde fra billeder, som man har liggende på iPad'ens kamerarulle, eller som man har fundet på internettet. Når man har fundet sine skuespillere og baggrunde, kan man hurtigt komme i gang med den digitale historiefortælling i billeder, lyd og bevægelse.

Puppet Pals kan bruges som fortælleredskab ved samlinger, ved bålstedet, på stuen, i konfliktløsning, i arbejdet med eventyr og sanglege, samt i leg med fri fantasi. App'ens opbygning er meget intuitiv, så det er ikke vanskeligt for børnene at gå i gang med at fortælle historier om alt imellem himmel og jord - med eller uden en voksen i aktiviteten. Historierne kan optages, så man kan se dem igen og igen.

Puppet Pals giver mulighed for at tage udgangspunkt i en børnegruppe, følge deres nysgerrighed og interesser og omsætte det til små læringshistorier. Derved bliver børnenes egen nære virkelighed til animerede fortællinger, som de kan dele og se på mange forskellige digitale platforme i institutionen og i hjemmet.
Forløbet i billeder
Havfruetegning, som efterfølgende bruges som skuespiller i det digitale teater