Log ind

Trapholt


Målgruppe: Børnehavebørn (opgavernes aldersinddeling er kun vejledende)

Varighed:
Hver aktivitet tager omkring 20-30 min.

Læreplanstemaer: Kultur, æstetik og fællesskab


Velkommen til Trapholt!
Trapholt er et kunst- og designmuseum, og det betyder, at vi både har kunst og design. Kunst kan for eksempel være malerier og skulpturer. Når du tegner, er det sikkert tit huse, blomster, biler, dinosaurer og mennesker. Måske tegner du også nogle gange noget, der ikke ligner? Måske har du en yndlingsfarve – og måske er der nogle farver, som pigerne bedst kan lide at tegne med, og nogle, som drengene bedst kan lide?

På Trapholt har vi malerier i alle farver – og der er både nogle, der ligner noget, og nogle, som ikke ligner noget.

På Trapholt har vi også design. Design er for eksempel fejebakken, tallerkenerne, din madkasse, skraldespand og møbler – ting, hvor en designer har siddet og tegnet tegninger af idéerne, inden de blev lavet til ægte ting. Langt de fleste ting, vi er omgivet af i vores hverdag, er designet. Vi har også en masse designstole på Trapholt, men kom selv forbi, og tjek det ud.

Se også introvideoen om Trapholt.